Nr |
Dato |
Tema |
Foredrags- holder |
1 |
Mandag 16. januar Kl. 10:00 |
Min mors erindringer: ”Tre tallerkener til fem mennesker – tvangsfjernet af Det Tredje Rige” Min mor er født i Tyskland få år før 2. Verdenskrig. På nærmeste hold oplevede hun rædslerne under nazismen. 7 år gammel blev hun fjernet fra sin familie og anbragt på børnehjem. Min mormor hjalp mennesker på flugt gennem Tyskland i 1942. Hun blev sendt i KZ-lejren Ravenbrück og familien spredt for alle vinde. Min mor og hendes søskende kom på børnehjem, og min morfar blev sendt til østfronten, hvor han ikke kom tilbage fra. På forunderlig vis slap min mormor ud af KZ-lejren, og hjem til et hus i Itzehoe, men nu uden nogen familie. |
Michael Christensen
|
2 |
Mandag 23. januar Kl. 10:00 |
Blive klogere på arv og fuldmagter på en alvorlig og humoristisk måde. Hvem arver mig, når jeg dør? Hvad kan jeg opnå med et testamente? Hvordan sikrer jeg min formue bedst? Er der forskellige ting, jeg skal være opmærksom på som single, samlevende eller ægtefælle? Samt alt hvad der er værd at vide om fuldmagter.
|
Peter Hilligsø |
3 |
Mandag 30. januar Kl. 10:00 |
Generationerne – med fokus på nutidens unge Generationskløften mellem ung og voksen er større end nogensinde før. Hvad stiller vi op? Filosof og lektor Karin Jeppesen reflekterer over tidsånden, dens påvirkning på unge. Hun kommer også omkring de dyder, som den ældre generation har, og som de unge har brug for at lære, men som det ser ud til, at den ældre generation bliver den sidste til at besidde. Foredraget giver indsigt i nutidens unge og kommer med ideer til at forstå ungdommen og være en vejviser for dem. |
Karin Jeppesen |
4 |
6. februar Kl. 10:00 |
”Mit første møde med Havet: At krydse Atlanten i en sejlbåd” ”Kun i langsomheden er fordybelse muligt” (filosof John Engelbrecht) |
Peter Pedersen |
5 |
20. februar Kl. 10:00 |
Eksklusiv ’salon snak’ med borgmester H. C. Østerby Ugens foredrag tager form som en salon snak med byens borgmester gennem mange år. Bestyrelsesformand Lise Østermark interviewer borgmesteren om hvor Holstebro Kommune befinder sig, hvor den er på vej hen, og hvad borgmesteren gerne vil huskes for. Hvordan er det at være leder for en kommune? Hvilke sejre og nederlag har fulgt med jobbet, og hvad har gjort særligt indtryk?
|
H.C. Østerby |
6 |
27. februar Kl. 10:00 |
”Man er ikke nødvendigvis ensom, fordi man er alene”. Ensomhed kan være et alvorligt problem, men det er ikke en sygdom. Tove Ditlevsen skriver i digtet ”De voksne”, 1969: ”Man kan ikke dele de inderste tanker med andre. Det vigtigste i verden er man alene med.” Eller som Kasper Holst sagde, da han for en stund siden fortalte TV2 om sin smerte ved ensomheden: ”Ensomhed er en del af at det at være menneske” Men behøves det at være sådan? Præst Flemming Rishøj vil med foredraget forsøge at vise vej ud af ensomheden.
|
Flemming Rishøj |
7 |
6. marts Kl. 10:00 |
Holstebros 750 års byjubilæum I 2024 skal I 2024 skal vi fejre Holstebros 750-års jubilæum som købstad. Der planlægges en folkefest med international flyvehøjde. Med små stjernestunder og store fyrtårne. Det bliver et jubilæumsår, der forbinder hele egnen fra kyst til fjord og får Holstebro til at lyse op på landkortet. Programleder Morten Bramming fra Holstebro Kommune indvier os i forberedelserne. Hvad kommer det til at handle om? Hvordan kan man bidrage? Hvordan bliver man en del af festen?
|
Morten Bramming |
8 |
13. marts Kl. 10:00 |
Min far var tysk soldat i Danmark ”I de første 18 år af mit liv kendte jeg ikke til sandheden om mit fædrene ophav. Der viste sig at være en marinesoldat i Værnemagten, der i perioden 1941 – 1945 havde været kæreste med min mor. Som 20-årig rejste jeg uanmeldt til Tyskland for at træffe min far.”
|
Henny Granum |
9 |
20. marts Kl. 10:00 |
Livets vilkår Tidligere forstander på Møltrup Optagelseshjem Ebbe Miltersen Larsen har været vidne til mange livshistorier og -skæbner i sit (nu tidligere) arbejdsliv. Ebbe holder ikke foredrag om sit tidligere arbejdsliv, men om livets vilkår. Livsvilkår er noget, vi alle er underlagt. De kan variere ligesom vi kan tackle det på forskellig vis. Kom og hør Ebbes overvejelser om livets vilkår. |
Ebbe Miltersen Larsen |
10 |
27. marts Kl. 10:00 |
”Ruth, Krudt og Kugler” Som leder af KFUMs Soldaterhjem har Ruth Christensen både været med de danske soldater i Irak, Afghanistan og Libanon. Ruth holder et inspirerende, medlevende og engageret foredrag om det at være den forstående og lyttende ”mor” for danske soldater i udlandet. Foredraget handler om oplevelser med soldaterne og ”krigen set fra KFUMs Soldaterhjem”. I sine personlige og oplysende foredrag fortæller hun om det at være leder på soldaterhjemmet i Irak fra 2006-2007 og i Camp Bastion i Afghanistan 2008-2009.
|
Ruth Christensen |
Foredragsrække forår 2023
FOREDRAG OM LIVET
Vi er alle mennesker under forskellige livsvilkår.
En rød tråd i foredragsrækken i foråret 2023 er livet, som vi alle er en del af. Kom og hør foredragene og få beriget dit liv med nye indsigter og dannelse.
HUSET Holstebros Fritidsskole 16. januar 2023 – 27. marts 2023
Foredrag foråret 2023
– køb hele rækken for 600 kr. (85 kr. per foredrag).
Overskrift
Praktisk information
Gennemførelse
Foredragsrækken gennemføres, når der er nok deltagere. Hvis et foredrag må aflyses på grund af for få deltagere, refunderes deltagerbetalingen.
Forplejning
Kaffe, brød m.m. kan købes i Husets café. Det er tilladt at nyde kaffen i foredragssalen.
Teleslynge og højttalere
I foredragssalen er der installeret teleslynge. Opleves lyden for høj eller lav under foredraget, er det kutyme, at man oplyser om det til foredragsholderen.
Tilmelding og betaling
Tilmelding og betaling sker på Husets kontor (mandag – fredag 9:00 – 14:00) efter først-til-mølle-princippet.
Medlem af Fritidsskolen
Når du deltager i et foredrag bliver du medlem af foreningen Fritidsskolen. Det koster ikke noget at være medlem. Generalforsamling afholdes hvert år i første kvartal.
Parkering
Der er parkering foran og bagved Huset, Danmarksgade 13A med tidsbegrænsning (op til 4 timer).
Husk derfor P-skiven!