PAPIRKLIP


Hver mandag aften kan du deltage i papirklip på Aktivitetscentret.

Birthe er leder, og hun har været med siden Aktivitetscentret lå i Grønsgade – helt fra den tid, hvor arbejdsløse havde mulighed for at tage deres børn med om for-middagen, og alle hyggede sig.

Hyggen er stadigvæk det vigtigste; Aktivitetscentrets vigtigste opgave er netop at få folk op af lænestolen og ud blandt andre for at få nye impulser og ideer – og gå beriget hjem.

På holdet er der god plads til flere, her er det sociale samvær og den nybagte kage det absolut vigtigste, og mens der klippes og klistres uro’er og kort, går snakken.

Ideerne til papirklip kommer ofte, fordi man lige har set noget – enten hos naboen, på nettet eller også får man byttet sig til nye motiver.